tirsdag den 28. januar 2014

Lidt modgang

Jeg har en stofskiftesygdom


Det sidste års tid, har livet været lidt op af bakke. Udover ledighed, og hvad det medføre, har der været nogle fysiske udfordringer. Jeg begyndte at føle mig meget træt og tung i hele kroppen. Lysten til at være deltagende, ikke bare i dagligdagen, men deltagende i alt, var nærmest forsvundet. Energien var væk. Jeg kunne sove hele tiden. Jeg var simpelthen konstant træt. Samtidig frøs jeg hele tiden. Jeg gik med flere lag tøj, tykke trøjer og to par sokker. Mit hoved var helt oppustet, og mine øjne hang. Jeg mistede lysten til mad, og spiste næsten intet. Dog stod vægten stille, så tabte mig ikke. Jeg følte mig forstoppet og havde uregelmæssige toilet besøg. Min hud blev voldsom tør, og jeg begyndte at skalle. Uanset hvormeget fugtighedscreme jeg påførte, hjalp intet. Når jeg cyklede gik det så langsomt, at cyklen nærmest gik i stå.
Alt dette, plus meget mere, fik mig dog ikke til at overveje et lægebesøg. Jeg troede selv at grunden måske var to graviditeter lige oven i hinanden, dovenskab og lidt små depression.

Men da jeg begyndt at snuble over ordene når jeg talte med andre, og følte min hjerne ikke kunne følge med. Når jeg kiggede på mine drenge, som legede og kaldte på mig, og så bare følte at deres stemmer blev længere og længere væk, og jeg blev trukket væk i den modsatte retning. Da min menstruation pludselig ophørte, og havde været manglende i flere måneder. (vidste det ikke kunne skyldes en eventuel graviditet!)
Da var jeg klar over at noget måtte være galt.

Manden min og jeg tog til lægen, som straks beordrede blodprøver og ny konsultation ugen efter. Sådan blev det dog ikke. Alledere dagen efter ringede lægen om morgen, og bad komme med det samme. For at gøre en lang historie lidt kortere, var mine tal helt galt. De skulle ligge mellem 0,4 - 4, og mine viste langt over 130 og jeg var på vej mod nyresvigt. Det hele er endt med piller resten af livet, og jævnlige kontroller hos lægen.

Sidenhen har så været så heldig at få fast arbejde. Medicinen hjælper også, så energien er på vej tilbage. Og jeg ser frem til at kan blive mig selv igen.

Og som om det så ikke var nok, ja så har jeg også opdaget en stor bule bag mit venstre øre. I første omgang mente lægen det måtte være en fedtknude. Jeg fik så taget en ultralyd, hvilket viste at det ikke var en fedtknude. Er sidenhen blevet scannet, hvilket ikke har kunnet fastsætte hvad det er. Skal derfor indlægges på Aarhus Universitetshospital, i fuld narkose og ha' fjernet mit lille horn. Herefter må vi så se hvad det kan være.




Hr. Vinter kom

Kalenderen skriver januar. 
Det betyder smukke vinter landskaber, lækkert hjemmestrikket overtøj og varm kakao. Eller kulde, gråvejr og snotnæser.
Det betyder snefnug som ligner vattotter, der stille daler ned og lægger sig som et stort blødt snetæppe. Smilende børn, som lystigt leger i sneen med deres kælk.
Eller sjap, trafik problemer og frosne fingre.




mandag den 27. januar 2014

Dit og dat


Ren skal man være. Silas (Lilas som Vitus siger) og Tutus i badet sammen. Her tager de to ofte nogle store snakke, om livet, dagen og vejen. Ganske alvorligt, og meget underholdende for forældrene!

Plastikkassen er købt til opbevaring, men indtil videre er Tutus flyttet ned i den. Den bruges til alt. Han køre ture i den, holder marsvin, bamser og andet godt i den. 

Tæksomme Tutus, og kærlige Silas.

lørdag den 25. januar 2014

Hva' klok er der vin?

Forkælelse er en dejlig ting. Og i denne weekend var det mandens og min tur. Han fik ny reol og vin til sit vin-rum, og jeg fik en dejligt nyt ur. 







torsdag den 23. januar 2014

Royal Copenhagen

Jeg er nærmest i den syvende himmel. Jeg har i flere år ønsket mig service fra Royal Copenhagen, men økonomien har ikke tilladt det. Nu er det så endelig sket. Jeg har købt tallerkener i serien Blue elements, designet af Louise Campbell.

Manden min syntes godt nok at det var vanvittigt, at betale så meget for tallerkner. Det var dog indtil jeg pointerede at han jo ofte køber god vin til de samme priser pr flaske. Her er levetiden jo så bare kortere end på mine tallerkner.






onsdag den 22. januar 2014

Ridderborg by night

Lidt aften billeder i tusmørket, af drengenes nye ridderborgs seng. Har forsøgt at vise, hvordan det dæmpede lys er indbygget i håndtagene, således at drengene kan finde ned af sengen i mørket, hvis de skal op om matten.









tirsdag den 21. januar 2014

Tillykke

Det måtte jo ske. Yngste sønnen er blevet en stor selvstændig, treårig dreng. Vores lille søn, er nu ikke så lille mere. 
I børnehaven blev der delt store saftige pære ud, samt blåbær-muffins med flag.
I søndags, på dagen, blev vores Tutus så fejret af familien. Det blev gjort med morgenvækning, sang og gaver. Senere med kagemand, lagkage og boller. Han var også så heldig at blive "begavet" med de skønneste fine gaver.

Det blev til piratskib samt figurer i træ, tøj, masser af puslespil, klædudtøj, motorsav og meget mere...


















mandag den 20. januar 2014

Weekend-hygge ved de gamle

Vi var så heldige at blive inviteret på god mad, hjemme ved de gamle i lørdags. Det var min søster og hendes mand, jeg, min mand og vores to drenge.
Menuen stod på suppe til forret. Vildtkølle med salater til hovedret. Dejlig tærte med vaniljeis til dessert. Behøver jeg at sige mere end: "mmmmmmmm hvor det smagte!!"











tirsdag den 14. januar 2014

Gratis reol

Har været så heldig, at en meget rar chef har givet mig lidt gammelt inventar. Det er der gået hen og blevet en reol ud af. En ganske smart en, synes jeg selv.

Den skønne radio i retro-look, er købt i "Tiger" til 200kr. Er super fin, og giver en ganske udemærket lyd fra sig.




mandag den 13. januar 2014

Ny højborg i det jyske

Drengene har nu gennem længere tid delt værelse. Det er gået rigtig fint, og det meste af tiden, nyder de hinandens selskab. Derfor har jeg tegnet en seng, som Farmand nu har ført ud i livet. Drengene har fået deres egen ridderborg. Den har seng foroven, og hule forneden. Drengene elsker den.








tirsdag den 7. januar 2014

Er jeg en stor dreng nu?

I slutningen af denne måned bliver vores yngste barn, Tutus aka Vitus, hele 3 år gammel. Det har betydet en del nye tiltag. Ny institution, større krav og større seng.

Vitus er nu rykket fra vuggestuen, og de små, over i børnehaven til de store børn. Selvom Tutus kender børnehaven (storebror går her allerede) så er det hele meget nyt, spændende og stort. Og selvom de første dage her, har været korte og sjove, så vil han ikke Liiige godtage børnehaven.
 Første dag kiggede han, smilte og sagde til den søde pædagog:
"Nej nej nej, Hej Hej og farvel", så vendte han rundt og sagde til mor at vi godt kunne tage hjem igen.







onsdag den 1. januar 2014

Du ved du er blevet mor.....


- Når du ikke har sovet igennem uden afbrydelser siden børnenes fødsel (læs her: de sidste fire år)
Bare smil og vink.

- Når dine bryster plages af tyngdekraften.
Bare smil og vink.

- Når hveranden sætning, af alle husstandens beboere, startes med: "Moaar....?!"
Bare smil og vink.

- Når du tuder over "Nyhederne", "Hvem vil være millionær" og diverse tv-reklamer.
Bare smil og vink.

- Når du hver morgen falder over diverse træklodser, eller får Smølfer mellem tæerne, når du træder ud af sengen med søvn i øjnene.
Bare smil og vink.

- Når det er at sove længe, hvis klokken lige når at snige sig op på kl.06.00 en lørdag morgen.
Bare smil og vink.

- Når din nyindkøbte Nümph bluse, som er nyvasket, nystrøget og sirligt hængt i skabet klar til brug, har de første 12 pletter, fra du tog den på 5minutter tidligere, til du træder ud af døren på vej på job. (Kollegaerne tænker: " hun kunne da godt lige ha' taget rent tøj på...")
Bare smil og vink.

- Når alle skabe og skuffer pludselig ikke bare kan åbnes. Men har fået påmonteret en børnesikret anordning, der gør det umuligt at åbne dem.
Bare smil og vink.

- Når alle skabe og skuffer pludseligt har fået grimme huller og pletter, der hvor børnesikringer tidligere sad. (Nogen flåede dem af i arigskab)
Bare smil og vink.

- Når man ligger mast og klemt, alt for mange i en alt for lille seng, med andres ben i hovedet, og nyder det!
Bare smil og vink.



Happy New Year

Glædeligt nytår til jer alle. Tak for året, der er gået. Tak for kommentar det varmer.
Vi ses i år 2014

Vi har, siden vi fik børn, holdt nytårsaften hjemme og stille og roligt. Drengenes daglige rytme har vi altid holdt fast i, således at sengetiden mellem 19.00 - 19.30 blev overholdt.
Nytårsaften år 2013 blev dog året, hvor drengene fik lov til være længe oppe.

Vi skød lidt raketter af samt masser af knaldperler (farmand havde købt 1200stk.) om eftermiddagen. Spiste kl.18.00 mens vi så dronningens nytårstale, hyggede, legede, byttede fjollede hatte og spiste lidt mere. Så trak vi i det varme overtøj og gik en tur i mørket. Da klokken var 21.00 skød vi de sidste raketter, batterier og knaldperler af. Her fik vi lidt hjælp af vores naboer og deres børn, samt mormor, morfar, moster, onkel Martin og deres fire børn.

Alt i alt en skøn nytårsaften!!